![]() |
Nyt 2008 - Siden sidst |
|
Den store interesse for vore produkter samt ønsket om at fremtidssikre virksomheden har igen medført nye investeringer. Der er lejet ekstra produktionslokaler, som giver mere plads og mulighed for opdeling af produktionen i en afdeling for alm. dør -og vindueselementer og en anden med facadeelementer. Samtidig er der blevet indført et nyt varebestillings- og konstruktionsprogram. Med dette system opnår vi en optimering af indkøbs –og konstruktionsfunktionerne.
Vor helt nye 7,5 mtr. ELUMATIC vil være opkoblet on-line med konstruktionsprogrammet. Dette bevirker at udskæring går hurtigere, og bliver om muligt endnu mere nøjagtig. Vi føler os derfor, her ved starten af 2008, godt rustet til nye og spændende opgaver.
Hovedvægten i vores produktion ligger stadig på aluminiumsprodukter, herunder ovenlys-konstruktioner, alu/glasfacader samt i øvrigt vinduer og døre.
Siden begyndelsen af 2007 har vi været leveringsdygtige i prisbillige PVC-elementer (D/K- og topstyrede vinduer, døre og mindre facadeelementer) af højeste kvalitet fremstillet i EU-lande.
Ligeledes har vi fra 2007 også været leveringsdygtige i kvalitetsvinduer og døre i træ.
Gammeldags koblede trævinduer med kitfals er blevet monteret i nogle fredede ejendomme i Avedørelejren. Medio 2008 vil vi desuden kunne levere træ-alu løsninger.
I januar i år har vi afsluttet et større projekt: Sønderjydsk Landboforenings nye kontordomicil i Vojens.
Mvh. CL GLAS & ALUMINIUM ApS Christian Lund |